Undervisere

Patrick McKeown

Patrick McKeown er vores hovedunderviser på Buteyko Behandler uddannelsen, fordi Patrick er den træner i den vestlige verden der ubetinget har den største erfaring.
Patrick havde altid haft astma og, syntes han selv, levede et dårligt liv, fordi der var så mange ting han ikke kunne deltage i. Derfor, som andre startede Patrick på at lære sig selv metoden, opnåede nogle resultater der gav blod på tanden, men der manglede noget! Så i 2002 tog Patrick til Moskva for at komme af med sin astma. Resultatet var så overvældende at Patrick valgte at komme tilbage og blive uddannet af professor Konstantin Buteyko.

I 2005 blev Patrick akkrediteret Buteyko Træner af professor Buteykos enke Luidmilla, som havde været aktiv i klinikken i Moskva siden starten tilbage i 80’erne.

Patrick uddanner behandlere i USA, Irland, Danmark, Canada, Ungarn, Finland, Italien, og Malta.

Se og hør Patrick i et interview med Bud Weiss fra New York

Lise Windfeld Bornerup

I lighed med Patrick har jeg hele mit liv haft problemer med min vejrtrækning i form af kronisk bronkitis som barn. Senere blev det til astma, og som storryger sneg der sig lige KOL ind i billedet. Foruden af være allergisk overfor praktisk talt alt lige fra hunde, katte, heste, fugle, græs, birk, osv. og mange forskellige madvarer.

Ved en tilfældighed hørte jeg om metoden i 2005/2006 og skulle lige se hvor langt jeg selv kunne komme ved at læse en bog og så bare gøre hvad der stod.

Heldigvis skulle jeg på en lang ferie i Vietnam,  så jeg fik virkelig tid til at hellige mig metoden. Det var fantastisk hvad den udrettede på så forholdsvis kort tid … men igen, nok til at give blod på tanden til at lære mere, for det var ikke nok med bare at læse sig til det.

Derfor tog jeg til Irland i 2006 og blev uddannet hos Patrick. Dengang foregik uddannelsen på den måde at jeg kørte rundt med Patrick i hele Irland hvor han afholdt workshops. Det gav meget stor fortrolighed med at undervise mennesker med alle sværhedsgrader af astma, fra kun lidt til meget svær astma. Ligeledes at se og arbejde med klienter fra 6 – 84 år. Det gav en god ballast og jeg har arbejdet med metoden siden. Ikke alene med mennesker med astma men også allergi, KOL, søvnapnø, søvnproblemer, sport og ligeledes STRESS.

Siden jeg lærte Buteyko åndedrætsmetoden, tager jeg ikke længere medicin for nogen af disse lidelser.

 

 

 

 

 

Praktiserende læge Merete Lundsteen blev i 2010 uddannet Buteyko Behandler hos Buteyko Instituttet og underviser i dag nye studerende i åndedrættets fysiologi og syre/base balancens betydning for åndedrættet. Merete Lundsteen bruger bl.a. Buteyko åndedrætsmetoden til sine patienter.

Tak fordi du deler med andre:
  • Print
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • Add to favorites
  • LinkedIn